Digitalisering skaber store gevinster i Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab
Svend Müller, bestyrelsesformand i Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab (tv) og Mikkel Westenholz, CEO i ENFOR. Foto: Hanne Kokkegård

Digitalisering skaber store gevinster i Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab

Sænkning af fremløbstemperaturen med 10 grader, markant reducering af varmetab samt fastholdelse af varmeprisen. Brugen af nye datakilder viser, at selv mindre fjernvarmeselskaber kan have stor gavn af digitalisering, viser erfaringerne fra det lille nordvestsjællandske selskab med 535 husstande.

Øget digitalisering er en vigtig brik i fremtidens bæredygtige forsyningsløsninger. Små fjernvarmeselskaber behøver ikke frygte for digitaliseringen, for selv et ret simpelt setup kan gavne både selskabet og forbrugerne.

En case fra Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab viser, at man ved hjælp af data opsamlet hvert 5. minut i fjernvarmenettet kan styre fremløbstemperaturen optimalt. Derfor har man kunnet sænke fremløbstemperaturen med over 10 grader og reduceret varmetabet markant. Desuden får fjernvarmeselskabet alle forbrugerdata fra de 535 fjernaflæste målere sat ind på et kort, så man rent visuelt kan se, hvordan forbruget er i det enkelte huse, ligesom data kan afsløre strømafbrud i huse.

– Den store gevinst ved digitalisering og visualisering er, at vi kan holde varmeprisen konstant i perioden 2015 til 2026. Tilmed regner vi med at kunne sænkeprisen efter 2026, siger Svend Müller, bestyrelsesformand i Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab a.m.b.a.

Casen blev fremlagt under en masterclass om IoT og digitalisering i fjernvarmen arrangeret af projekterne Intelligent Dataanvendelse i Smart Cities (IDASC), Energi på Tværs og Fælles Regional Energiomstilling hos Gate 21 den 5. marts 2020.

Temperaturmålere i ventilbrønde

Det er en kendt sag, at fjernvarmeselskaber skruer lidt ekstra op for fremløbstemperaturen for at være sikre på, at forbrugerne kan holde varmen. Men det er spild af varme og dermed penge, hvis det ikke er nødvendigt. Lavere fremløbstemperatur sænker også varmespildet i rørene, så det er godt for den grønne omstilling at optimere temperaturen.

Det digitale setup hos Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab bygger på en smart, billig teknisk IoT-løsning til temperaturmåling udviklet lokalt af Svend Müller og SEAS-NVE og sat ned i to ventilbrønde i fjernvarmenettet. IoT står for Internet of Things og betyder teknologi, der forbinder ting til internettet, så de løbende kan sende data.

Data opsamlet hvert 5. minut bliver sendt via LoRaWan-nettet (Long Range Wide Area Network – netværket man bruger til at sende små datamængder over lange afstande) til selskabet ENFOR, og fjernvarmeselskabet får så de bearbejdede data tilbage til optimal styring af fremløbstemperaturen.

Tidligere havde Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab en fremløbstemperatur på 80,9 grader. Men ved hjælp af digitalisering med bearbejdede data, har man sænket temperaturen til 68,1 grader svarende til 450 MWh, og returtemperaturen holdes under 40 grader.

Hvert sæt af udstyret består af en PT100-temperaturføler og en radiosender, som kan transportere signaler fra føleren op til en LoraWAN-antenne, som man trækker på i samarbejde med SEAS-NVE. Udstyret i brønden forsynes med strøm fra et motorcykelbatteri, som holder cirka seks år, og som står nede under dækslet. Hvert sæt med temperaturfølere, radiosendere og batteri koster cirka 6.000 kroner.

DTU-spin-out-firmaet ENFOR’s løsning anvender lokale vejrprognoser (forecast) til at forudsige varmebehovet (lastprognose) og ved hjælp af data fra vejbrønden i Viskinge, der fortæller om de virkelige forhold i fjernvarmenettet længst væk fra fjernvarmecentralen, foreslår systemet en optimeret fremløbstemperatur, der sikrer nok varme, men ikke for meget varme.

På billedet kan man se, at temperaturen i vejbrønden på Hovedgaden i Viskinge ligger på 65,67 grader.

Svebølle-Viskinge Fjernvarme har indsat en bundgrænse for, hvor lav fremløbstemperaturen må være, når man skal dække varmebehovet hos forbrugerne. ENFOR kan så operere dynamisk og styre i feltet over den minimumstemperatur, så man får en optimal fremløbstemperatur 24 timer i døgnet. 

Dashboard afslører strømafbrud og tekniske fejl

Sideløbende med digital styring af fremløbstemperaturen bruger Svebølle-Viskinge Fjernvarme data fra de fjernaflæste Kamstrup-målere lokalt hos forbrugerne.

Dataene bliver opsamlet én gang i timen og skubbet i en pakke ud til SEAS-NVE, der videresender data til Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskabs værktøj til visualisering af data på et såkaldt dashboard. Kortet viser alle husstande tilkoblet fjernvarmeselskabet, og man kan zoome ind på kortet og klikke ind på hver enkelt husstand og se forbrug.

– Vi bruger data til at rådgive folk, hvis fx deres fjernvarmeanlæg er indstillet forkert, så returtemperaturen er for høj. Vi har også fundet 20-30 tekniske fejl på installationer, som så er blevet repareret, fortæller Svend Müller.

De fjernaflæste data har også afledte effekter, der i det daglige har stor betydning for forbrugerne.

– Vi får en advarsel, når data mangler fra en husstand. Det indikerer, at strømmen er afbrudt, og så kontakter vi ejeren eller naboen, hvis ejeren er bortrejst og fortæller, at vi tror, at strømmen er gået. Vi har på den måde været med til at redde indholdet i kummefrysere, fordi strømafbrydelsen blev opdaget i tide. Så forbrugerne er glade for løsningen, for de kan se, at der sker noget hos dem, siger Svend Müller.

Planen er at udvide den del af digitaliseringen ved at sætte LoRaWan-kort ind i elmåleren hos SEAS-NVE, så man kan opsamle data fra Kamstrup-målere hvert 5. minut ligesom fra vejbrønden.

Svend Müller opfordrer fjernvarmeselskaber, der har ideer til innovative løsninger, til at kontakte Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab:

– Vi vil gerne sammen med andre udvikle noget, der er bedre end det, vi havde i går.

ENFOR: Data er fremtiden for fjernvarmen

ENFOR samarbejder om udviklingen af metoderne med blandt andre DTU gennem projekterne IDASC, CITIES og det netop afsluttede Smart Cities Accelerator, de to sidstnævnte støttet af henholdsvis Innovationsfonden og EU’s regionale program Interreg-ÖKS.

Lige nu bruger op imod 50 fjernvarmeselskaber en eller flere af ENFOR-digitaliseringsløsninger med vejrprognose, lastprognose og styringen.

ENFOR mener, at fremtiden går imod IoT-løsninger, hvor man stille og rolig gennem pilotprojekter integrerer data på tværs af produktion, distribution og boligmasse, så systemer spille bedre sammen. Den udvikling vil foregå over de næste 10-15 år.

Lige nu kan firmaet dog tydeligt mærke forskel på fjernvarmeselskaber, fortæller CEO Mikkel Westenholz.

Nogle selskaber har enorm meget lyst til at teste digitale løsninger af. De fleste af dem er drevet af forbrugernes fokus på økonomien og sjældent på miljøet og CO2-besparelserne. Andre selskaber er mere konservative, og maskinmesteren giver sommetider udtryk for, at vedkommende er bange for at miste sit job, hvis man går over til datadreven drift.

– Vores pointe er, at der er fordele i det for forbrugerne, og at maskinmesteren eller driftspersonalet i stedet kunne bruge tiden effektivt på noget andet, siger Mikkel Westenholz.

Artiklen har også været publiceret i Dansk Fjernvarmes magasin i maj 2020.

I projektet samarbejder DTU – Technical University of Denmark (m Henrik Madsen, Per Sieverts Nielsen samt Dorthe Skovgaard Lund m.fl.) med ENFOR A/S (m bl.a. Mikkel Westenholz) om udviklingen af metoderne gennem IDASC (hjemsted på Gate 21 m Karolina Huss), CITIES Innovation Center samt vores tidligere Smart Cities Accelerator. Og ABB (partner i FED-projektet) er med i aftestningen.

Svend Müller, bestyrelsesformand i Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab (tv) og Mikkel Westenholz, CEO i ENFOR. Foto: Hanne Kokkegård

Svend Müller, bestyrelsesformand i Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab (tv) og Mikkel Westenholz, CEO i ENFOR.
Foto: Hanne Kokkegård